I en senere sang, som vi desværre ikke kan datere, har en anonym forfatter også skrevet om livet ved bridgebordene i klubben, her de tre første af de syv vers på melodien ’Jeg elsker den gamle den vaklende rønne’:
”I Ballerup Bridgeclub hver mandag vi møder
og får et ”slav” kort, sikke tiden kan gå.
Og mens cigaretter og piberne gløder,
bliver damerne knebet og trumfer sat på.
Jeg selv mig en hæderlig spiller vil kalde;
men alting i verden man ikke kan få,
for altid jeg kniber, når kongen kan falde,
og det kan min makker slet ikke forstå.
Min makker og jeg spiller Goren med Cotter
til Blackwood og Texas der også er plads;
men når vi skal spille, det sammen sig rotter,
så har han kun kort til at melde en pas.”